Hvis du har mistanke

Mistanker om pædofile overgreb er et meget følsomt emne. At blive seksuelt misbrugt er uden tvivl noget af det værste, et barn kan blive udsat for. Og der skal ikke herske tvivl om, at barnets tarv er det vigtigste. Men det er samtidig hævet over enhver tvivl, at det er en meget alvorlig sag at anklage et andet menneske for at have misbrugt et barn. Det kan få meget voldsomme konsekvenser for den anklagede, selvom mistanken viser sig grundløs. Derfor handler det om at være meget omhyggelig, varsom og agtpågivende, når man får mistanke om, at et barn er blevet krænket seksuelt.

Når voksnes adfærd giver anledning til mistanke

Mistanker om seksuelle overgreb handler i høj grad om ens egen intuition og sunde fornuft. Pædofile har nemlig ingen særlige kendetegn. Men der er nogle ting, som man kan være opmærksom på ved en leders opførsel.

• Har en leder en tendens til at isolere sig med et eller flere børn?
• Har en leder børn, som kommer i hjemmet?
• Udviser en leder overdreven interesse for et enkelt eller flere børn. Foretrækkes det eller disse børn, når lederen skal stå for en aktivitet med en mindre gruppe børn?
• Er en leder særlig følelsesmæssigt eller kropsligt engageret i et eller flere børn?
• Henter og bringer en leder tit et eller flere børn til møder og arrangementer?
• Har en leder altid en forklaring på, hvorfor netop han eller hun ikke behøver følge de fælles retningslinier?

Alt dette kan man være opmærksom på. Man kan også mene, at man observerer det, uden at der af den grund er tale om pædofili. Igen bør man bruge sin sunde fornuft og mærke efter hos sig selv, om samværet mellem en anden leder og et barn virker unaturligt.

Kend børns signaler

Samtidig er der også nogle signaler, som man kan være opmærksom på hos børnene. Børn og unge, som er udsat for seksuelle overgreb, vil nemlig oftest udsende nogle signaler, der kan være med til at fortælle de voksne, som omgiver barnet, at noget er galt. Problemet med disse signaler er, at de også kan være tegn på helt andre ting, som har med barnets udvikling at gøre. Eller at barnet af andre årsager vantrives og/eller lider under omsorgssvigt. De mest almindelige symptomer på seksuelt misbrug er dog:

• Umotiveret gråd og angstreaktioner.
• Søvnløshed og mareridt.
• Uforklarlige sygdomssymptomer, for eksempel mavepine, hovedpine, lammelser eller gentagne urinvejsinfektioner.
• Manglende koncentration.
• Tristhed, depression og/eller passivitet.
• Hyperaktivitet.
• Destruktiv adfærd, aggressivitet og raseri: Fysiske overgreb på andre.
• Manglende selvværdsfølelse.

Børn og unge vil oftest også ændre adfærd i forbindelse med seksuelle overgreb. Desværre kan eksperterne ikke med sikkerhed give nogle bud på et klart mønster for den ændrede adfærd. Men man kan blandt andet være opmærksom på følgende:

• Om barnet pludselig får en meget seksualiseret adfærd, hvor det taler om seksuelle emner, der ligger uden for dets almindelige erfaringsramme - eller begynder at flirte uhæmmet med en leder.
• Om barnet prøver at krænke andre børn. Misbrugte børn kan få et vrangbillede af deres egen seksualitet, som betyder, at de prøver på at krænke for at slippe ud af offerrollen og i stedet blive krænkeren.
• Om barnet pludselig bliver meget indesluttet.
• Om barnet pludselig bliver meget klæbende i forhold til voksne.
• Og om barnet pludselig ikke vil med på ture med overnatning.

Når du har en begrundet mistanke

Fører nogle af disse signaler, fra en leder eller et barn, til en vedvarende følelse af, at "her er noget galt", skal man selvfølgelig reagere og gå videre med sin mistanke. Og selv om det er umuligt helt præcist og udtømmende at beskrive, hvordan man skal håndtere sådan en mistanke, så kan følgende råd være en rettesnor for, hvad man skal gøre:

1. Overvej situationen grundigt. En mistanke skal være saglig, begrundet og bygge på konkrete iagttagelser. Det vil sige ting, man selv har set, eller som et barn har fortalt. Derfor bør du også skrive ned, hvad du har set eller hørt.

2. Kontakt kredslederen eller den i kredsledelsen, som er blevet udpeget til at have ansvar for dette område og del dine iagttagelser med vedkommende. Det er kredsens ledelse, der skal afgøre, hvad der videre skal ske. Men kredsens ledelse skal som det første kontakte pågældende forbundssekretær for at fortælle om mistanken og for at få hjælp og støtte til at håndtere sagen.

3. Uanset om kredsledelsen efterfølgende vælger at gå videre med sagen eller ej, er det en god idé at søge vejledning hos politiet eller hos kommunens socialforvaltning. Politiet kan vejlede om, hvad man bør være opmærksom på før en eventuel politianmeldelse. Hvad der vil ske, hvis sagen anmeldes formelt?Socialforvaltningen kan yde rådgivning af mere generel karakter. Begge steder kan det ske, uden at navnene på de involverede opgives.

4. Er der tale om en svagt begrundet mistanke, er en samtale i ledergruppen en god idé. Lad ledergruppen drøfte det eller de børn, som man tror, bliver misbrugt. Derved er det barnet og ikke den mistænkte, der er i fokus. Fortæl om iagttagelserne, hør hvordan andre oplever det og observer den mistænktes reaktion. Melder den mistænkte sig ud af diskussionen eller kommer med ekstreme udtalelser? Viser det sig i løbet af samtalen, at mistanken er ubegrundet, er det væsentligt at arbejde på at stoppe eventuelle rygtedannelser om den mistænkte leder.

5. Vurderer kredsledelsen, at der er tale om en begrundet mistanke, er det også denne, der skal anmelde den mistænkte til politiet. Samtidig skal den, der henvendte sig med mistanken, og barnets forældre orienteres. Forældrene skal desuden gøres opmærksomme på, at de kan søge hjælp hos kommunens socialforvaltning eller hos en af de rådgivninger, som beskæftiger sig med krænkelse af børn. Og endelig skal den mistænkte, af hensyn til alle, suspenderes fra sit arbejde i FDF.

6. Hvis kredsledelsen anmelder en leder til politiet, bør man også informere kredsens øvrige medlemmer og deres forældre på en saglig og neutral måde. Man skal informere om, hvad man har foretaget sig og fortælle, at sagen ligger hos politiet til videre efterforskning. Udpeg samtidig en person i kredsen, som har indsigt i sagen, og som kredsens medlemmer og deres forældre kan hente hjælp hos og henvende sig til med spørgsmål.

7. Seksuelt misbrug af børn frembringer altid store overskrifter i avisen. Og der er næsten sikkerhed for, at de journalister, som bliver sat på sagen, vil gøre alt for at finde frem til flest mulige detaljer. Derfor skal kredsen med det samme kontakte FDFs generalsekretær for at få vejledning i at omgås pressen. Generalsekretæren skal holdes underrettet, hver gang en journalist henvender sig, så han/hun kan støtte kredsen i den til tider barske kontakt med pressen.

8. Internt i kredsen anbefales det, at man med det samme udpeger én person, som udtaler sig til pressen, og som alle andre i kredsen henviser til. Man har naturligvis ikke mundkurv på, og alle må i princippet udtale sig til pressen, men formålet med en presseansvarlig, der udtaler sig, er, at vedkommende er klædt bedst muligt på til at snakke med journalister. Journalister er dygtige til at få oplysninger ud af folk, og det kan være en hård prøvelse at komme i deres vridemaskine. Formålet er altså ikke, at nogle oplysninger holdes hemmeligt, for det er noget af det værste, man kan gøre over for journalister. De finder som regel ud af det alligevel, og så skader det kredsen og FDF. Talsmanden kan med fordel tage den første kontakt til pressen, fordi man på den måde sikrer sig, at sagen bliver beskrevet korrekt fra begyndelsen. Beskriv konkret, hvad der er foregået, og hvad kredsen har foretaget sig. På den måde undgår man misforståelser, og formentlig vil historien også hurtigere klinge af i pressen. 

Du kan på et hvert tidspunkt i forløbet, og allerhelst hurtigst muligt, tage kontakt til din lokale forbundssekretær. FDF har et beredskab, der træder i kraft for at hjælpe dig som leder og kredsen.