Kredsen er momsfritaget

Som forening skal kredsen ikke momsregistreres eller betale moms, når der afholdes marked.

"Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter, er fritaget for moms, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
Bundgrænsen for momsregistrering er 50.000 kr. i årlig omsætning."

Læs mere på Skats hjemmeside.

Med andre ord er kredsen ikke momspligtig, når der sælges kaffe og the til byfesten eller afholdes egen basar. Dog må aktiviteterne ikke være konkurrencefordrejende, så kredsen for eksempel udkonkurrerer den lokale købmand. Samtidig skal de penge, der tjenes, bruges til foreningens eget formål.

Den omtalte bundgrænse på 50.000 kr. i årlig omsætning har kun betydning, hvis ovenstående krav om konkurrence og formål ikke er opfyldt.