Velkommen som kredsleder

Få hjælp til starten som kredsleder her.

Der er mange ting at forholde sig til som ny kredsleder. Her har vi samlet en bunke værktøjer, som kan gøre opstarten mere smidig. 

Husk at du som ny kredsleder, eller når en ny træder ind i kredsledelsen, bør holde en samtale med din forbundssekretær. Hvis du ikke er blevet kontaktet allerede, er du selv meget velkommen til at skabe kontakten. Du finder forbundssekretærerne på FDFs kontaktside

Uddannelse for kredsledere

Du starter nok ikke helt fra bunden som kredsleder. Du kender kredsen, lederne og årets gang i kredsen. Men det er altid muligt at blive klogere, og FDF tilbyder lederuddannelse til dig som kredsleder. Det kan du læse meget mere om ved at følge linket. 

Overblik over kredsens opgaver

Som kredsleder bør du have overblikket over årets gang i kredsen for at være på forkant med at uddelegere opgaver og sætte de rigtige ting på dagsordenen. Til det formål er det hensigtsmæssigt at bruge et årshjul. 

Her finder du både et eksempel fra FDF Dronninglund - og et uudfyldt, som I kan printe og udfylde på et bestyrelsesmøde.

Ledererklæring

Som ny kredsleder skal du have udfyldt en ledererklæring, hvor du skriver under på, at du har "lyst og vilje til at påtage mig et lederansvar og vil arbejde for, at FDFs formål føres ud i livet." Når du - eller en anden ny leder i kredsen - har udfyldt ledererklæringen - skal den sendes ind til FDFs forbundskontor, som registrerer lederudnævnelsen og sender en udnævnelse retur. 

 

Bedre ledermøder?