Konkrete input til udformning af samværsregler

Input til regler om sociale medier

Når børn og ledere kommer nærmere hinanden via elektronisk kontakt, vil det automatisk også medføre, at de kommer nærmere hinandens privatsfære. Især unge vil have mulighed for at følge med og kontakte den enkelte leder elektronisk. Det er ikke i sig selv et problem, men det kan stille lederen i situation, hvor han skal overveje både sin ”elektroniske opførelse” og etiske integritet. Er det eksempelvis i orden, at seniorerne har adgang til at se sin leders Facebook-billeder? Svarene er ikke lette, og hver situation er forskellig. Lederen er dog, også ved sin elektroniske opførelse, en rollemodel. Det stiller krav til lederen om, at han har overvejet sine handlinger. Endelig giver Facebook brugerne mulighed for at oprette vennelister, som kan gives differentieret adgang til ens profil. 

• Diskuter de forskellige cases i grupper eller plenum og snak om, hvilke regler, der passer til jeres kreds. Skriv dem ned, så ingen er i tvivl om, hvad I har aftalt.
• Evaluer' løbende. Debatter' grænsetilfælde eller situationer, hvor I er i tvivl om, hvad der er rigtigt på lederrådet.
• Find eventuelt en ansvarlig, der har til opgave at holde øje med, at det I har aftalt bliver overholdt, og at retningslinjerne med passende mellemrum tages op til revision. Det kan eventuelt være kredslederen.

Input til regler om alkohol

Som en del af kredsens samværsregler skal I drøfte jeres holdning til alkohol i forbindelse med FDF-aktiviteter, så I ved, hvor I står, når I for eksempel:

• Skal på sommerlejr.
• Har forældrearrangementer.
• Skal give gaver til foredragsholdere og lignende.
• Har leder- og bestyrelseshygge i kredshus og privat.
• Planlægger arrangementer sammen med andre kredse.
• Skal diskutere med de unge, som tager pejling af jeres holdning.

Hvem har glæde af, at din kreds har en holdning?

• Det giver tryghed hos ledere og bestyrelsesmedlemmer at have en fælles platform.
• Det giver tryghed hos børn og unge, at lederne har en fælles holdning, som de kan spille bold op af.
• Klare holdninger hos ledere og bestyrelsesmedlemmer giver de unge mod til at finde egne holdninger og mod til at stå ved dem udenfor FDF.
• Klare holdninger fra FDF støtter forældre, som skal diskutere med de unge.

Input til regler om rygning

De rammer vores fritidsliv sætter for os spiller en rolle for, hvor sundt vi lever vores liv. En god rygepolitik fremmer både et godt fysisk og psykisk miljø, og det er afgørende for alles engagement og tilfredshed. 
Derfor spiller det en væsentlig rolle for ledernes, børnenes og de unges trivsel og sundhed i kredsen, hvorvidt der er en aftalt rygepolitik. Halvdelen af alle rygere udtrykker ønske om, at de gerne vil holde op med at ryge, og derfor kan røgfrie miljøer, også i FDF, gøre det lettere at fastholde dette ønske. Men der er stadig mange rygere, der ikke har et ønske om at holde op og derfor er rygepolitikken er praktisk vej frem.

Eksempler på kredses rygepolitik

Eksempel 1

• Man ryger ikke til de ugentlige klassemøder.
• Der er rygeforbud i kredshuset.
• Inden ture og arrangementer fastlægges en seperat rygepolitik for disse.
• Man ryger ikke til ledermøder, men indlægger en rygepause.
• Man bruger sin sunde fornuft.

Eksempel 2

• Rygning foregår ikke sammen med børn.
• På ture/lejre foregår rygning på et bestemt sted væk fra øvrige fælles arealer og altid udenfor.
• Der ryges ikke før og under klassemødet.
• Til ledermødet kan der holdes rygepause, hvor rygningen foregår udenfor.
• Børn, der er seniorvæbnere eller yngre, må ikke ryge på ture/lejre.