Sæt ambitionen på dagsordenen

Hvordan bringer vi ambitionen i spil i kredsen? 

 

FDF har med ambitionen fået fire værdier: Tro - leg - relationer - samfundsengagement. Lige siden har FDF arbejdet med at implementere ambitionen i hele organisationen, hvilket også ses tydeligt i FDFs udviklingsmål, udvalgsarbejde og nye initiativer.

Her på siden har vi samlet et udvalg af de mange gode tiltag. Brug dem til inspiration, til ledermødet, til lederuddannelse eller hvad du selv synes.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid meget velkommen til at kontakte en forbundssekretær.

Tro 

Læs hvad tro betyder i FDF og hvad hovedbestyrelsen gerne vil arbejde med at udvikle.

Trosudvalget har lavet samtalekort som kan være et godt værktøj når I skal tale om tro. 

En god hjemmeside fuld af inspiration. Her kan du også hente færdige andagter. 

 Leg

Læs hvad leg betyder i FDF og hvad hovedbestyrelsen gerne vil arbejde med at udvikle.

FDF har lavet en stander fyldt med legekort. Standeren kalder vi for GoPlay. Mange byer har allerede en GoPlay - Læs mere om ideen her!

FDF har en kæmpe stor legedatabase fyldt med tusindvis af lege. Find den på legedatabasen.dk

FDF har lavet en række spændende legekort. Det er lige til at gå til - se dem her!

Legens Dag har i mange år været FDFs fejring af Leg. Læs mere om hvordan I også kan være med i fejringen.

 Relationer

FDF har lavet et inspirationsmateriale til en sommerlejr med fokus på fællesskab og relationer.

Rundt om relationer er et spil til ledermødet, hvor der sættes sprog på kredsens pædagogiske praksis. Gennem fire "poster" kommer I i lederflokken ind på måden, I er sammen på - og hvordan I ser børnene.

Samfundsengagement

I perioden 2019 til 2022 er GLOBUS det internationale projekt i FDF. Målet med GLOBUS er at arbejde med FNs Verdensmål. Der er rigtig meget spændende materiale, mødeideer, GRØN-kreds og meget mere!

Rigtig mange FDF-kredse engagerer sig i indsamlinger. Det gælder alt fra sogneindsamling med Folkekirkens Nødhjælp, Danmarks Indsamlingen på DR, Knæk Cancer på TV2, Hjertegalla m.f. Det gir indsigt at have udsigt, så hvis I ikke allerede er engageret, så overvej om det ikke kunne være noget for jer!

Hvert år afholdes folkemøde. FDF har en stadeplads og engagerer sig aktivt i festivalen. 

STÅSTED

»Ambitionen vi deler« er et materiale, som hjælper jer med at få en snak med hinanden om, hvordan ambitionen hænger sammen med måden, I er sammen på i netop jeres kreds. Samtidig er den super anvendelig til rekruttering af nye ledere, idet den giver jer et sprog for, hvad ståsted betyder hos jer.

FDF har udgivet Ledermødeindledninger med udgangspunkt i FDFs ambition. De er lige til at gå til og kan bruges både i kredsen, til netværksaftner eller hvor du ellers holder møde i FDF.

Med 10 flotte illustrative plakater og værdikort, kan du let formidle FDFs ambition og værdier. Brug dem aktivt i kredsen og i jeres agitation.

»Et ståsted at møde verden fra« er titlen på den lille bog, som giver et indblik i forbundsrådets tanker om FDFs formål og ambition.