FDFs pædagogik

FDFs pædagogik er en beskrivelse af samværet og den måde, som lederen er på i samværet med børn og unge.

 

FDFs pædagogik er en beskrivelse af samværet og den måde, som lederen er på i samværet med børn og unge. Den er bygget op af seks principper, som er et redskab til ledernes uddannelse og den fælles samtale i kredsen. Selvom formuleringen af FDFs pædagogik først blev vedtaget i 2018, så vil de fleste kredsledere og ledere gennem mange år sige, at indholdet kender vi og det ikke er nyt.

Det er delvist sandt. Der har været et grundigt arbejde i en Tænketank for fællesskab og relationer samt i FDFs hovedbestyrelse for at finde frem til en FDF-pædagogik lige netop ved at se på, hvad kredsene gør i forvejen. Det er første gang i FDFs historie, at nogle har arbejdet med og undersøgt FDFs pædagogiske praksis – altså hvordan vælger de voksne at være sammen med børn og unge? Vi har fra FDFs begyndelse altid lagt vægt på, at det er voksne der leder børn.

De seks pædagogiske principper rummer tilsammen beskrivelse af måden, vi er sammen med børnene på. Det er helt særligt for FDF.

FDFs pædagogik

FDFs pædagogik er forankret i to af landsforbundets fundamentale kendetegn, nemlig navnet og formålet. Det er her, vi henter vores pædagogiske værdier og praksis. I navnet (1902), Frivilligt Drenge- og Pigeforbund, fremhæves frivilligheden. I formålet (1970), at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus, er ordet møde centralt. Der er en gensidig sammenhæng i møde og frivillighed, som understreger en grundlæggende åbenhed og nærvær i FDF. De to begreber, frivillighed og mødet, har lange historiske rødder og er bestemmende for den pædagogik, der kendetegner FDF.

FDF-pædagogikken indledes derfor af en beskrivelse af de to grundlæggende begreber Frivillighed og Mødet, som er udfoldet med deres relevans for FDFs pædagogiske praksis. Dertil hører seks principper i alt, tre for hvert begreb, der udfolder hvordan voksen-barn relationen udleves og opleves med afsæt i netop frivillighed og mødet.

 

Frivillighed

I FDF er ordet frivillig en del af navnet. Frivillighed har dermed en særlig betydning i FDF. Frivillighed gennemsyrer fællesskabet mellem ledere, unge og børn, mellem børn, mellem unge og mellem ledere. Frivilligheden betyder, at man ikke kan fremtvinge noget, man må fremelske det.

I frivillighed ligger der en anerkendelse af den enkelte og en respekt for forskelligheden. Frivilligheden er en grundlæggende måde at engagere sig på og af egen fri vilje tage del i fællesskabet. Alle ledere kan uden formelle kompetencer tage ansvaret for aktiviteter, forkyndelse og samtale. Alle kan lege, alle kan forkynde, og alle kan være noget for et barn.

 

Frivillige voksne leder børn og unge

Med afsæt i sine erfaringer, tager lederen ansvaret både for det enkelte barn elle unge, for fællesskabet og for de konkrete aktiviteter. Lederen skaber rammer, hvor børn og unge trives og udvikler sig, og hvor der er plads til forskellighed.

 

Børn og unge oplever, at de kan få indflydelse og medansvar

I FDF erfarer børn og unge, at de kan få indflydelse og medansvar, og at verden ikke er en færdig størrelse. Børn og unge øver sig i at tage ansvar og udvikler gennem samtale og deltagelse demokratiforståelse og samfundsengagement.

 

Børn og unge får viden og færdigheder i fællesskabet

Gennem fælles aktiviteter får børn lyst og mod til at tilegne sig ny viden og færdigheder. De oplever glæden ved mestring og opdager, at man ved at være vedholdende og dygtiggøre sig sammen med andre kan skabe en vej for store oplevelser.

 

Mødet

FDFs formål er det ståsted, der sætter os i sammenhæng med hinanden, med andre mennesker og verden omkring os. Formålet rummer et kristent menneskesyn, som er bestemmende for FDFs pædagogik. Samtidig peger det på mødet som en grundlæggende ramme for, hvordan FDF som ståsted udfoldes i praksis. Ordet møde fortæller om den ligeværdighed, vi møder børn og unge med, både når det gælder forkyndelse og aktiviteter. Det betyder, at evangeliet om Jesus Kristus skal udlægges og tumles med både i ord og praksis.

 

Børn, unge og voksne mødes ligeværdigt

Fortegnet for mødet er det kristne menneskesyn med fokus på, at ethvert menneske er unikt. Derfor møder voksne ledere alle børn og unge i øjenhøjde og med respekt. Mødet er en gensidig relation, hvor den voksne leder hverken er mere eller bedre end barnet eller den unge. Lederen ser den enkelte, sætter sig selv i spil og er med i legen.

 

Børn og unge oplever, at de er en del af noget større

Børn og unge dannes i mødet med det anderledes og det, der er forskelligt fra dem selv. De oplever et fællesskab i et stort landsforbund på tværs af alder og geografi. Lederen skaber rum og nærvær for samtale om livets store spørgsmål. Børn og unge lærer opmærksomhed, respekt og ydmyghed overfor fællesskabet og det skaberværk, vi er en del af.

 

Mødet er rammen for fælles oplevelser

Mødet er konkret og fysisk og finder sted i kredshuset, i kirken, på sommerlejre og på ture i byen og naturen. Her skabes et frirum med plads til bare at være. Aktiviteter, ritualer, traditioner, sang og forkyndelse giver tilsammen en særlig stemning og nærvær, som alle er en del af og påvirkes af.