Kredsledelsens redskaber

Find tips og tricks til din kredsledelse

 

På denne side kan du finde links til en række redskaber der er gode at bruge til den daglige drift af kredsen. Der finder mange andre gode værktøjer på siden, så tag dig et kig omkring, hvis du ikke finder det du leder efter her.

Ledermøder

Der er mange grunde til, at vi holder ledermøder i FDF. Der skal koordineres praktik, uddeles informationer, og der skal findes personer til at løse kredsens forskellige opgaver. Men ledermøde er mere end det.
Det er et socialt forum, hvor lederne mødes uden børn, og ledermøderne kan skabe stor værdi for kredsen, men det kræver, at kredslederen har fokus på både planlægning, afvikling og opfølgning.

Carlaguides

Carla er FDFs medlemssytem. Det er et redskab som kan bruges til at holde styr på medlemsoplysninger, kontakt, kontingent, børneattester samt administrative forhold til landsforbundet.

Formål, ambition, værdier og pædagogik

FDF har fire dele at binde sit arbejde op på. Formålet, ambitionen, værdier og pædagogik. Formålet er det, vi er her for, ambitionen er vores kernefortælling, værdierne relationer, tro leg og samfundsengament er det grundlag, vi står på. I praksis kommer alt dette til udtryk i den måde, vi møder børnene på, altså vores pædagogik. Du kan læse mere om de enkelte dele på linksene herunder.

Trykkeriet

Trykkeriet er en service, som gør det nemmere at arbejde med kredsens fortælling ud af til. Her kan du finde PR-materiale til at tiltrække flere voksne og børn, skabeloner til lejrinvitationer og samværsregler og meget mere. Som kredsleder har du fået tilsendt et login til siden, så du kan tilpasse produkterne til jeres kreds og derefter bestille dem.

Flexbillet

Flexbillet kan hjælpe dig med at administrere tilmeldinger til kredsens arrangementer og kontingentopkrævning. Systemet er ejet af Flexminds Aps som FDF har indgået samarbejde med. Flexbillet indhenter oplysninger fra Carla, og derfor er det vigtigt at du har den rigtige rolle i Carla.