Uddannelse
Vi klæder dig på, så du er klar til at arbejde i Medlemsservice.
Link til alle online kurser og webinarer
Online Rundvisning i Medlemsservice
Kom med hele vejen rundt i FDFs nye medlemssystem, Medlemsservice:
Introkurser i hele landet
I uge 39 og 40 var der fysiske introkurser i alle landsdele. I alt deltog mere end 200 FDF'ere - nogle flere gange.
Online kurser og inspirationsaftener
Ud over ovenstående fysiske kurser afholder vi også online introkurser og en række tematiske inspirationsaftener/specialkurser i løbet af sensommeren og efteråret. Hvis det giver mening optager vi og offentliggør dem efterfølgende, så alle kan få glæde af dem.
Herunder kan du se, hvad du kan glæde dig til. Dato, tid og tilmelding kommer senere efterhånden som planerne falder på plads.
Hold styr på medlemmernes data
På dette webinar dykker vi ned i medlemsdelen af Medlemsservice. Du bliver bekendt med medlemmers stamkort, hvordan du og medlemmernes selv kan redigere oplysninger, registrering af pårørende, inddeling i hold og klasser, oprykninger, indmeldelse og udmeldelse. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Inviter til fede arrangementer
På dette webinar dykker vi ned i arrangementsdelen af Medlemsservice. Du får viden om at opsætte tilmeldinger til de små ture, hvor du bare skal vide, om Peter skal med - og til de store lejre, hvor du har brug for viden om skostørrelser, klatretilladelser og har differentierede priser osv., osv.
Efter tilmeldinger er i hus, så kan du redigere svar, trække lister, sende mail med pakkeliste og meget mere. Alt dette hører du også om, ligesom der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
- Onsdag den 12. oktober 19.00-21.30
Medlemsservice for børneledere
På dette webinar er der fokus på de funktioner, der er gode at kende til som ugentlig leder for børnene. Du lærer at finde telefonnumre til pårørende, sende mails til forældrene, oprette en tilmelding til en lille tur, melde ind og ud. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Medlemsservice for kredsledelsen
På dette webinar er der fokus på de funktioner, der giver overblik over kredsen samt gode ideer til arbejdsgangene i den lille og den store kreds. Efter et oplæg vil der være åbent for spørgsmål og sparring.
Medlemsservice for landsdele
På dette webinar er der fokus på hvordan landsdelsledelser, landsdelskasserere samt frivillige der arrangerer kurser og arrangementer i landsdelene kan få mest muligt ud af Medlemsservice.
- Onsdag den 9. november 19.00-21.30
Medlemsservice for netværk
På dette webinar er der fokus på hvordan netværk og netværksledelser kan få mest muligt ud af Medlemsservice.
Forberedelse til kontingent i Medlemsservice, anden runde
Vi har sat Medlemsservice op til at opkræve kontingent, baseret på kredsenes svar på et spørgeskema udsendt i juni måned.
Skal din kreds i gang i foråret 2023? Så deltag på et af disse webinarer, hvor vi gennemgår kontingentmodulet og besvarer alle jeres spørgsmål.
Regnskab 2023
Overvejer du, om kredsens regnskab skal drives i Medlemsservice fremover? Så deltag på dette webinar, hvor du får en grundig intro til regnskabsmodulet og hvordan det hænger sammen med kontingenter, arrangementstilmeldinger, udlæg osv. Har kommunen særlige krav til regnskabet? Hør tips til at sætte regnskabet op, så det kan bruges i netop din kommune.
- Torsdag den 24. november kl. 19.30-21.30
Medlemsbekræftelsen (Indberetningen)
Når året er slut, så gør vi status, tæller op og bekræfter. På dette webinar lærer du Medlemsbekræftelsen i Medlemsservice at kende, så du nemt kan udfylde den.

Foto: Christian Kyed