Sådan ansøger du om tilskud fra medlemspuljen

Udfyld ansøgningsskemaet og send det til medlemspuljen@FDF.dk.

Du skal være opmærksom på følgende:

  • Projektet/arrangementet skal beskrives i detaljer og skal bl.a indeholde et budget.
  • Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår hvem der er kontaktperson.
  • Få gerne en anden til at læse ansøgningen igennem inden du sender den. Behandlingen af ansøgningen kan først ske når alt er korrekt udfyldt.
  • Gem både ansøgning og den korrespondance du har med Medlemspulje-panelet.
    Så har du både grundlaget for tilskuddet samt eventuelle bemærkninger vedr. bevillingen (f.eks. øremærkning af bevillingen)

 

Hvornår skal der ansøges?

Ansøgningerne behandles løbende, så der er ikke nogen ansøgningsfrister. Vi vil bede gerne modtage ansøgningerne i så god tid som muligt, således at de kan nå at blive behandlet inden projektets/arrangementets start.

Du vil modtage en bekræftelse på at vi har modtaget din ansøgning.

Alt efter størrelsen på det beløb, du ansøger om, kan du forvente, at der går op til otte uger, fra vi har modtaget din ansøgning, til du hører fra os. Oftest går der dog kun 5-6 uger.

Få hjælp og inspiration

Hvis du mangler hjælp til udviklings- eller skrivefasen, kan din lokale forbundssekretær fungere som konsulent. Find kontaktoplysninger til din forbundssekretær her.

Andre spørgsmål rettes til Forbundskontoret enten på telefon 33 13 68 88 eller fdf@fdf.dk.

Dokumenter til ansøgning og udbetaling