Medlemspuljen

Landsmødet 2008 vedtog at øremærke penge til medlemsskabende aktiviteter.

Puljens midler kommer fra lukkede kredses overskud. Dette overskud bruges dels til at starte nye kredse, og dels kan de søges igennem Medlemspuljen. Der kan både søges til aktiviteter der er med til at fastholde nuværende medlemmer i FDF, og dem der tiltrækker nye.

Medlemspuljen har allerede støttet mange gode projekter i FDF. Du kan se en oversigt over de kredse, der har fået midler og læse lidt mere om et par af dem her. I FDFs årsrapporter, kan du se hvor mange penge der er i puljen.

Du kan herunder bl.a. læse om, hvad Medlemspuljen giver tilskud til, den økonomiske ramme og hvordan pengene bliver udbetalt

Har du et projekt, som du tror Medlemspuljen vil støtte?

Medlemspuljen i overskrifter

Medlemspuljens formål

At give tilskud til medlemsudviklende aktiviteter i FDF, både lokalt og nationalt.

 

Hvad kan der søges tilskud til?

Aktiviteter der styrker FDFs medlemsudvikling, herunder at fastholde allerede eksisterende medlemmer samt at tiltrække nye.

Der gives ikke tilskud til løn eller materiel. Materiel kan der dog dispenseres fra i ekstraordinære tilfælde.

 

Hvem kan søge?

Kun kredse, landsdele og landsforbund kan være ansøgere – der kan altså ikke ansøges som privat person.
En kreds kan godt søge støtte til et landsdels- eller landsforbundsprojekt, og omvendt.

Der skal være mindst 1 person over 18 år bag projektet.

Hvordan tildeles støtten?

  • Projektets evne til at fastholde eller tiltrække medlemmer.
  • Ansøgerens egenfinansiering, eventuelt økonomisk grundlag fra årsregnskaber.
  • Anden projektfinansiering.
  • PR.
  • Om projektet inddrager/lever op til FDFs ambition

Hvad er den økonomiske ramme?

Der er ikke noget fast loft for ansøgningens størrelse – Husk blot, at et godt budget er vigtigt for vurderingen. Hver ansøgning vurderes af Medlemspuljepanelet, som er et bevillingsudvalg under landsforbundet.

Kvitteringer er vigtige

For at få udbetalt tilskuddet fra Medlemspuljen, er det afgørende, at du gemmer kvitteringerne for ALLE de udgifter, du har haft i forbindelse med projektet.

Hvordan med udbetalingen

Det bevilliget tilskud kan udbetales i 2 rater. Det er muligt at modtage 75% af beløbet som opstart, og resten når arrangement er afsluttet, og regnskab inkl. kvitteringer er sendt ind til Forbundskontoret. Afsluttende regnskab med kvitteringer skal sendes senest 2 måneder efter arrangementet er afsluttet.

Evaluering

For at jeres gode idéer kan komme andre til gavn/inspiration, vil vi gerne bede om en evaluering efterfølgende, bl.a. så vi kan lægge på hjemmesiden. Det kan være via mail eller vi kan ringe jer op. Det er interessant både at have noget om forløbet, billeder og evt. medieomtale med.