Samværet i kredsen

Sådan sætter I fokus på samværet i kredsen

Alle kredse skal ifølge FDFs vedtægter udfærdige samværsregler for kredsens unges og voksnes kontakt med kredsens egne børn og unge i FDF.

Samværsreglerne skal som minimum dække disse fem områder:

  • Sove forhold
  • Bade- og toiletforhold
  • Sprogbrug
  • Indtagelse af rusmidler
  • Brugen af sociale medier.

Derudover kan der være andre områder, som man ønsker at inkludere eksempelvis kredsens regler om rygning. 

FDFs forbundssekretærer har også samlet al vejledning om at udfærdige samværsregler i ét modul. I modulet bliver man guidet igennem, hvordan man konkret kan gå til arbejdet med samværsreglerne i samarbejde med kredsens ledere og bestyrelse.

Vejledning til at lave samværsregler i kredsen

Casekort til at samtale om samvær

Skal du og dine ledere til at tage hul på snakken om samværsregler og om hvordan I forebygger krænkelser i jeres kreds? "Trivsel og Tryghed i foreningen" er et materiale, hvor I igennem cases kan få en snak om de problemstillinger, som det ellers kan være svært at få åbnet snakken omkring.

Til selve materialet hører også en pjece, hvor I også kan læse om den konkrete lovgivning og hvad den betyder for jeres FDF-kreds.

Har du for hjælp til at tage snakken omkring lederbordet eller til at formulere jeres kreds' samværsregler, kan du altid kontakte din forbundssekretær.

Både pjece og 'case-kort' kan hentes som PDF herunder. Materialet kan også fås trykt, ved henvendelse til din forbundssekretær eller FDF@FDF.dk

Pjece - tryk her

Casekort - tryk her