Overgreb udenfor FDF

Du skal ikke kun reagere, hvis mistanken om seksuelle overgreb sker inden for kredsen. Ifølge Servicelovens § 36 har alle borgere pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn er udsat for "vanrøgt eller nedværdigende behandling. Hvad blandt andet et seksuelt overgreb må betegnes som. Det betyder, at man som FDF-leder skal reagere, hvis man oplever, at et barn udviser kraftige signaler, som kan indikere, at det er udsat for overgreb. Eller hvis et barn begynder at fortælle om overgreb i hjemmet, fodboldklubben, fritidshjemmet eller andre steder.

Det er naturligt, at man forud for en underretning vil skulle gennem nogle moralske og etiske overvejelser. Blandt andet om, hvorvidt man bryder barnets tillid ved at gå videre med oplysningerne. Lov derfor aldrig et barn, der fortæller om et overgreb, at du ikke vil fortælle det videre. Fortæl i stedet, hvad du har tænkt dig at gøre og hold fast i, at det på sigt er den bedste løsning for barnet.

Som ved intern mistanke skal kredsen også ved eksterne overgreb have en beredskabsplan, så alle ved, hvor de skal henvende sig, og hvordan de i øvrigt skal forholde sig. Og som ved intern mistanke er ikke den udtømmende og absolut eneste måde at gøre det på.

1. Den første, der bør informeres om dine iagttagelser, er kredsledelsen, som herefter overtager sagen. Kredsledelsen skal som det første, selv om overgrebet er sket uden for FDF-regi, kontakte pågældende forbundssekretær.

2. Kredsledelsen skal også kontakte barnets forældre og fortælle, hvad man ved. Det skal selvfølgelig ikke ske, hvis de selv er de mistænkte. Undlad at tale med andre om sagen.

3. Skaf overblik over sagen og underret kommunens socialforvaltning. Det kan både ske skriftligt, mundtligt og/eller anonymt, men det er en fordel for socialforvaltningen, hvis de kender anmelderens identitet. Det giver mulighed for senere at få uddybet nogle ting. Sagen hører nu under socialforvaltningen.

4. Socialforvaltningen har nemlig pligt til at undersøge sagen. Det vil som oftest ske ved at inddrage barnets forældre og i øvrigt bede andre, der har med barnet at gøre i dagligdagen, om at komme med en udtalelse. En lægelig undersøgelse kan også komme på tale. Hvis socialforvaltningens undersøgelser fører til en klar mistanke, vil man derfra anmelde den mistænkte til politiet.

5. Kredsledelsen bør også, efter at have anmeldt sagen til socialforvaltningen, informere kredsens øvrige medlemmer og deres forældre på en saglig og neutral måde. 

6. Selvom overgrebet er foregået uden for kredsen, bør man også, som ved interne sager, udpege en presseansvarlig. Kredsledelsen og den presseansvarlige skal kontakte FDFs generalsekretær for at få vejledning om pressekontakten.

Vi har et ansvar, men vi er ikke behandlere eller politibetjente

Det er meget vigtigt, at vi påtager os ansvaret for kredsens børn, men det er lige så vigtigt, at vi kender vores begrænsninger og accepterer, at der er problemer, som kræver en professionel indsats. Problemer som vi hverken kan eller skal røre ved som frivillige ledere i FDF. Hvis en kreds involveres i en sag om seksuelt misbrug af børn, er det væsentligt, at sagen overgives til politiet eller de sociale myndigheder. Man bør aldrig som leder begynde at yde krisehjælp til barnet eller dets forældre, og man bør heller aldrig give sig til at undersøge særlige forhold vedrørende den mistænkte. Det kan i værste fald forstyrre politiets efterforskning.