Sådan gør du

Børneattester i FDF indhentes digitalt

  For at kunne indhente børneattester skal kredsen have

  • Et CVR-nummer

  • En NemID-medarbejdersignatur (se vejledning nederst på siden)

  • Aktiveret den elektroniske postkasse e-Boks

  • Udpeget en børneattestansvarlig

Kredens børneattestansvarlig henter børneattesterne via denne side hos politiet. 

Inden man går i gang er det vigtigt at du har navne samt cpr. numre på de personer som du skal hente børneattester på klar. Du kan nemt hente på flere personer på én gang. Det er en fordel at have alt information skrevet ind i word og dernæst kopierer det over, når du skal bruge det. 

Hvis du af en eller anden årsag ikke kan hente børneattesten elektronisk kan du bruge papirudgaven. Vi anbefaler dog, at den kun bruges som sidste mulighed. 

 

Processen 

  1. Den børneattestansvarlige i kredsen indhenter navn og cpr-nummer på de personer der skal tjekkes.
  2. Via Politi.dk anmoder den børneattestansvarlige om en børneattest på vedkommende.
  3. Politiet sender via e-Boks en anmodning om samtykke til lederen, der skal tjekkes. (Bemærk at der kan være problemer med, at link til samtykke ikke virker i nogle browsere - politiet anbefaler i så fald at prøve i Google Chrome eller Firefox).
  4. Når personen har givet sit samtykke via nemID, sendes attesten til kredsens e-Boks.
  5. Børneattestansvarlige registrerer datoen i Carla (det er ikke et krav af kredesene anvender Carla til registrering af børneattester, men vi anbefaler det).