Rundt om relationer

Med værktøjet får I sprog for kredsens pædagogiske praksis.

 

Rundt om relationer er et spil til ledermødet, hvor der sættes sprog på kredsens pædagogiske praksis. Gennem fire "poster" kommer I i lederflokken ind på måden, I er sammen på - og hvordan I ser børnene.

En vigtig del af spillet er, at kun få ledere er "på". Resten lytter aktivt til de andre og reflekterer over det, de hører. Det er nyt i FDF, at vi tager os tiden til at høre, hvordan andre opfatter samværet i kredsen - men helt nødvendigt for at skabe udvikling i kredsen. 

Relationer i centrum

Fordi Fællesskab og relationer handler om måden, vi er sammen på, bliver Rundt om relationer heller ikke "bare" sendt ud til kredsene. Vi tror på, at det gør en forskel, at man sidder sammen med sin forbundssekretær og åbner spiller for at få en snak om, hvad det kan bruges til i kredsen. 

Nogle kredse får værktøjet overdraget på landslejren, og andre vil få det i hænderne på et netværksmøde. Ved lancering af værktøjet vil det være kredslederens samtale med landsdelens forbundssekretær, der vil være adgangen til at få et eksemplar til brug i kredsen.

Denne metode er valgt, fordi vi vil fremme et fokus på, hvad gode relationer kan gøre for udviklingen af FDF både i det nære kredsarbejdet og for motivationen af frivillige i FDF.

Hvis du slet ikke kan vente, er du velkommen til at kontakte din forbundssekretær for at høre, hvornår I i jeres kreds kan komme til at spille "Rundt om relationer". 

Materialet består af:

4 spillebrikker, som sættes sammen til en plade til sidst.
3 par briller, så man kan antage andres perspektiv.
4 casekort, som brillerne skal se på.
8 postkort med cases, man kan observere på.
En grundig manual
En procesplakat til at kortlægge kredsens egen indsats i forhold til Fællesskab og relationer.

Procesplakaten

Procesplakaten kender du måske fra FDF i Samarbejde. 
Det er det værktøj, I kan bruge, når I sammen i lederflokken skal sætte mål for jeres arbejde med kredsens fællesskab og relationer. 

Den ligger i kassen med Rundt om relationer, men du kan også downloade og printe den her. 

Har I i kredsen brug for hjælp til at udfylde plakaten, vil forbundssekretærerne rigtig gerne komme ud og hjælpe. 

FDF K 25 Brønshøj har spillet Rundt om relationer