Forebyg overgreb i kredsen

Hvad kan du gøre?

Kan vi undgå pædofiles færden i FDF?

Det kedelige, men sandfærdige svar er nej. Til gengæld er der meget, vi kan og skal gøre for at forebygge, at pædofile får mulighed for at udleve deres tanker og fantasier i forbindelse med FDF-arbejdet. Forebyggelsen handler først og fremmest om at skabe og udvikle et fællesskab og et miljø i kredsen, hvor der er enighed om, hvordan man omgås hinanden. Hvor alle griber ind over for enhver form for overgreb mod børn.

Når vi snakker om at forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge i FDF, er det vigtigt at understrege, at målet langt fra er at ende i en situation, hvor lederne ikke tør være tæt på børnene – herunder have den kontakt, som både er en naturlig del af samværet i kredsene, og som børn har brug for. Med andre ord skal en leder selvfølgelig fortsat kunne tage et barn på skødet, give et klap på skulderen, et knus til teenageren og en trøstende omfavnelse til det barn, som har slået sig.

Samværspolitik

Det skal være barnets og den unges grænser, som danner udgangspunkt for, hvor tæt voksne skal være på dem. Samtidig er det en forudsætning for at bevare nærheden og det gode samvær i kredsen, at man i ledergruppen er enige om, hvordan man omgås børnene. Hvad er acceptabelt, og hvornår går man over stregen? Fordi pædofile ikke har nogle særlige kendetegn, handler pædofili meget om ens egne grænser. Derfor er det vigtigt, at man i kredsen er enige om, hvilke grænser man har. At man har klare og fælles normer for samværet med børn. Og samtidig er den bedste forebyggelse, at man gennemdiskuterer og udarbejder en samværspolitik for kredsen.

Samværspolitikken i den enkelte kreds er naturligvis individuel. Men det er en nødvendighed, at man i ledergruppen tager diskussionen, så der i den enkelte kreds er enighed om, hvordan man omgås børn og unge. Pointen med at fastlægge denne samværspolitik er, at det dermed bliver synligt for alle ledere, hvis der sker afvigelser fra det aftalte. Men samtidig er vi som voksne ledere med til at beskytte os selv og hinanden mod ubegrundede mistanker om overgreb.

I forbindelse med den diskussion kan det blandt andet være nærliggende at diskutere og udarbejde retningslinier for badning, overnatning og omgangstone. Samværspolitikken kan komme til at indeholde punkter som:

  • Her i kredsen taler vi ordentligt til hinanden. Ingen sjofle tilråb eller kommentarer om hinandens kroppe. Husk at lederne er rollemodeller for et sobert sprog, der hverken virker stødende, nedsættende eller krænkende.
  • Nye ledere skal ikke fra starten have eneansvaret for en gruppe børn.
  • På ture med overnatning er der altid mindst to ledere med – og helst en af hvert køn.
  • Vi har respekt for børnenes blufærdighed ved omklædning og badning. Drenge og piger bader altid hver for sig. Og ledere bader aldrig sammen med børn af modsatte køn
  • Forældrene skal opfordres til at deltage i og interessere sig for børnenes fritidsinteresser. De kender nemlig børnene bedre, end vi gør, og er derfor bedre i stand til at opdage, hvis barnet mistrives og ændrer adfærd.

Beredskabsplan

Når vi snakker forebyggelse, er vi også nødt til at forholde os til, at seksuelle overgreb mod børn kan ske. Også i din kreds. Derfor kan du som leder også pludselig stå i den svære situation at have mistanke til en af dine lederkollegaer. En sådan mistanke er enormt svær at håndtere, og derfor er det en nødvendighed, at kredsen har udarbejdet en beredskabsplan. Både for hvordan den enkelte leder skal forholde sig, hvad han/hun skal gøre og hvem han/hun skal henvende sig til. Men det er også vigtigt, at kredsen har en beredskabsplan, så de ved, hvordan de skal håndtere en mistanke om seksuelle overgreb. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at en sag om pædofili næsten altid vil føre til store overskrifter i aviserne. De pågældende journalister vil gøre, hvad de kan for at få flest mulige detaljer om sagen. De vil for eksempel arbejde målrettet for at finde frem til navne og adresser på alle implicerede parter. Derfor vil det også være nødvendigt at forberede en pressestrategi.

En ting er dog vigtig altid at huske: Selv om vi har et kæmpe ansvar for at bekæmpe pædofili, så er vi ikke behandlere eller politibetjente. Det betyder, at ligeså vigtigt det er, at vi påtager os ansvaret for kredsens børn – ligeså vigtigt er det, at vi kender vores begrænsninger og accepterer, at der er problemer, som kræver en professionel indsats. Problemer som vi hverken kan eller skal røre ved som frivillige ledere i FDF.
Hvis en kreds involveres i en sag om seksuelt misbrug af børn, er det væsentligt, at sagen overgives til politiet eller de sociale myndigheder. Man bør aldrig som leder begynde at yde krisehjælp til barnets eller dets forældre. Man bør heller aldrig give sig til at undersøge særlige forhold vedrørende den mistænkte. Det kan i værste fald forstyrre politiets efterforskning.