Forebyg overgreb i FDF

Vi har et fælles ansvar

Det kan måske virke overflødigt at sige, at vi i FDF tager skarpt afstand fra enhver form for seksuelt misbrug. Men det gør vi. Og med siderne her sætter vi emnet overgreb på børn endnu højere på dagsordenen, så alle FDFere og FDF-kredse kan gøre en aktiv indsats for, at overgreb ikke finder sted. Hverken hos FDF eller andre steder i samfundet.

Seksuelt misbrug kan have mange forskellige ansigter. Det kan være et ubevidst, krænkende udsagn, blufærdighedskrænkende situationer, uønskede berøringer eller at være ufrivilligt vidne til andres seksuelle adfærd.
Disse sider handler om forebyggelse mod pædofili og giver blandt andet råd og vejledning til, hvad kredsen skal gøre i tilfælde af en voksens seksuelle misbrug af og overgreb mod børn og unge under 18 år.

Har du spørgsmål, gode råd eller kommentarer til sidernes indhold, eller står du i en situation, hvor du har brug for akut hjælp i forhold til en konkret mistanke om seksuelle overgreb – og ved du ikke med sikkerhed, hvem du skal kontakte, så er du altid velkommen til at kontakte: 

FDFs generalsekretær Morten Skrubbeltrang på telefon 41 73 11 80. 

Du kan også altid tage kontakt til din lokale forbundssekretær.