Kanoregler

Læs om de 7 kanoregler.

FDF har tilsluttet sig kanosamrådets regler for kanosejlads. Kanosamrådet er et uafhængigt samråd og netværk, der skal fremme sikkerheden ved friluftsliv med kano i Danmark. FDF er en del af kanosamrådet, og det betyder, at når man er uddannet og certificeret kanoinstruktør, så gælder certificeringen ved alle kanosamrådets medlemmer for eksempel skoler, foreninger med flere.

Hvad må og kan en kanoinstruktør

Turkanoinstruktør 2 må lede ture i sommerhalvåret (1/5 til 31/10) og tage grupper med på tur i kendt kystnært farvand i op til 5 m/sek. Vandtemperaturen skal være minimum 10 grader.

Deltagerne skal bruge godkendte veste. Kanoinstruktøren skal være eksamineret og certificeret efter Kanosamrådets regler og normer.

Kanoinstruktørcertifikatet er kun gældende sammen med et opdateret 12 timers førstehjælpskursus indeholdende de fire moduler: Hjerte–lunge redning, livreddende førstehjælp, førstehjælp ved tilskadekomst og førstehjælp ved sygdomme. Man skal være opmærksom på, at førstehjælpsbeviset kun gælder tre år, mens kanoinstruktørcertifikatet gælder fem år. Derfor er det ens eget ansvar, at førstehjælpsbeviset er opdateret, da kanoinstruktørcertifikatet kun gælder sammen med et gyldigt førstehjælpsbevis.

Inden det femte år skal man have været til en revurdering for at kunne bibeholde certificeringen. Dette sker på en dag, hvor man mødes og fremviser sin logbog. Derudover skal man vise, at man stadig kan de basale ting, som man blev eksamineret i.

FDF uddanner pt. ikke turkanoinstruktør 1.


Betydning for kredsen

For kredsen betyder det, at hver gang man tager på kanotur, hvad enten det er en dagstur eller en tur på flere dage, så skal der være en kanoinstruktør med på turen. Der er kun en undtagelse, og det er, hvis kredsens bestyrelse vælger, at kredsen kan gennemføre arrangementet uden kanoinstruktører. I sidste ende er det kredsens bestyrelse, der står med ansvaret, hvis noget går galt.

I landsforbundsregi vil man ikke kunne gennemføre arrangementer uden en certificeret kanoinstruktør.

Når man har bestået kanoinstruktøreksamen bliver man certificeret af kanosamrådet og registreret.


Kanoarbejdsgruppen

Du er velkommen til at kontakte FDFs kanoarbejdsgruppe via kano@FDF.dk. Kanoarbejdsgruppen kan hjælpe dig med rådgivning i forhold til uddannelse, sikkerhed, sejlads og indkøb af grej.


Regler for kanosejlads i FDF

Før du tager på kanotur, så er det vigtigt, at du har styr på de 7 kanoregler. De står nedenunder og er vigtige for, at alle får en god kanotur.


1. Kanosæsonen er i perioden, hvor vandet er mindst 10 grader

Man må sejle i kano, når vandet er mindst 10 grader. Det er vandet for det meste i perioden 1. maj – 31. oktober, men det er temperaturen, man skal rette sig efter og ikke datoen.

Sejler man, når vandtemperaturen er under 10 grader, så risikeres der, at der kan opstå farlige situationer (hypotermi), hvis nogen falder i vandet.


2. Indhent oplysninger om vejrforhold i sejladsområdet før sejladsen påbegyndes

En turkanoinstruktør 2 kan tage personer eller grupper med på kanoture i kendt kystnært farvand op til 5 m/s.
Det er kun en turkanoinstruktør 2, som afgør, om det er forsvarligt at sejle.

Farvandet kan bl.a. gøres kendt ved sejle på det eller på forhånd indhente oplysninger fra lokale folk, hjemmesider og kort over området. Ligeledes har en kanoinstruktør 2 ansvaret for at indhente oplysninger om vejforholdene i sejladsområdet før kanosejladsen påbegyndes.

Angivelse af en maksimal vindstyrke er i mange tilfælde misvisende for kanosejlads, da vindens virkning på vandet afhænger af omgivelserne. Vinden kan forstærkes i forbindelse med skov og stejle skrænter eller klipper; men der kan også være passager med læ. Bølgernes højde afhænger udover vindes styrke også i høj grad af frie strækninger. På store søer kan bølgerne hurtigt blive så høje, at kanosejlads ikke er muligt. Ses der bort fra åbne farvande, vil sejlads, når der er skum på hver tredje bølge, almindeligvis være forsvarlig for de mere øvede kanosejlere, som behersker den særlige teknik, det er at sejle rigtigt mod bølgerne. Endelig er der forskel på bølgernes højde. Med mellemrum kommer der bølger, der er væsentligt højere end de "normale". Normalt kan sejlads lade sig gøre ved at vælge søens læside, hvor man sejler tæt ved land.


3. Vandfortrolighed

Alle, der begiver sig ud i kano, skal være fortrolige med vand. Det er en kanoinstruktør 2’s ansvar at sikre sig dette

En turkanoinstruktør 2 skal inden hver sejlads vurdere nødvendigheden af at indøve redningsøvelser – hvis der fraviges fra at indøve redningsøvelser skal overvejelserne bag dette beskrives i sikkerhedsinstruksen.

Dette kan meget nemt afprøves ved at øve redningsøvelser. Herved har man sikret sig en fortrolighed med vandet, og i en kritisk situation vil panik normalt kunne undgås.
En kano kæntrer aldrig af sig selv. Naturkræfterne kan være årsagen; men ofte er det de ombordværende personer, der forårsager kæntringen.

Ved redningsøvelse forstås:
Tømning af kanoen for vand og øvelse i at komme fra vandet og op i kanoen igen.
Vurderinger der kan medtages i sikkerhedsinstruksen: farvandsdybde, normering af kanoinstruktører, vand- og vindtemperatur, strømforhold mm. 


4. Alle skal bære godkendt redningsvest eller svømmevest

Under hele kanosejladsen skal man ALTID bære redningsvest eller svømmevest også selvom det er varmt, solen skinner, eller vandet er havblik - er det for varmt til redningsveste eller svømmeveste, er det for varmt til at sejle. Redningsvest skal bruges af børn (under 18 år) og usikre svømmere.
Der må kun anvendes redningsveste eller svømmeveste, som er godkendt af Søsportens Sikkerhedsråd og Dansk Varedeklerationsnævn eller CE-godkendt. De fleste redningsveste og svømmeveste er godkendt med refleksbånd og skridtstrop. Alle veste skal bæres, sådan som de er godkendt.
Mindst 1 gang årligt skal redningsveste og svømmeveste efterses.

Når der laves redningsøvelser vil man automatisk kunne se, om flydeevnen er bibeholdt jf. den maximalt godkendte vægt, der er anført på redningsvesten. Derudover vil levetiden kunne øges ved at bruge redningsvesten korrekt – undgå at sidde på den, undgå at lade den ligge i solen, skylle vesten i ferskvand efter brug i saltvand, hænge vesten til tørre og opbevar vesten tørt, når den ikke er i brug.
En normal redningsvest vil typisk have en opdrift på ca. 100 newton. Hvis man vil teste opdriften, kan det gøres ved at placere et 11 kilograms lod i vesten, hvorefter den skal kunne holde sig flydende i overfladen.
Læs mere om redningsvesten og dens funktion på:
http://redningsvestguide.dk/


5. Sikkerhedsinstruks

En turkanoinstruktør 2 skal inden sejladsen udarbejde en sikkerhedsinstruks. Heri beskrives hvordan sejladsen tilrettelægges og udføres. Bestyrelsen skal gøres bekendt med indholdet i sikkerhedsinstruksen inden sejladsen afholdes. Ligeledes skal sikkerhedsinstruksen medbringes på sejladsen, og deltagere skal gøres bekendt med de dele, der kan få betydning for dem.
Ved kanosejlads skal der være en kanoinstruktør 2 med. Vedkommende må tage op til 6 kanoer eller 12 personer med på tur – dette er inklusiv instruktøren selv.
Ved kanosejlads med op til 12 kanoer og op til 24 personer skal man have to kanoinstruktør 2 – antallet er stadig inklusiv instruktørerne selv eller en kanoinstruktør 2 og en medansvarlig, der opfylder nedenstående betingelser:
- skal kunne udføre redningsmanøvrer i at redde sig selv og andre
- skal kunne styre kanoen på det gældende farvand
- være myndig/mindst 18 år
- have et gyldigt og opdateret 12 timers førstehjælpsbevis indeholdende de 4 moduler: hjerte – lunge redning, livreddende førstehjælp, førstehjælp ved tilskadekomst og førstehjælp ved sygdomme

Skabelonen og en beskrivelse af hvordan instruksen udfyldes findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside:
http://www.soefartsstyrelsen.dk/SkoleFritidssejlads/SkolerInstitutioner/Sikkerhedsinstruks#

Sikkerhedsinstruksen opbevares 5 år efter sejladsen.

Derudover anbefales det, at der er en leder for:
·    Pusling/tumlinge: 1 leder pr. kano
·    Pilte: 1 leder pr. 2 kanoer
·    Væbner: 1 leder pr. 3 kanoer
·    Seniorvæbner til senior: 1 leder pr 4 kanoer.
Dette er vejledningen i forhold til nogenlunde stille vand.
Ovenstående anbefaling tager udgangspunkt i aldersklassernes fysiske formåen, så sejladsen kan gennemføres.

Inden kanosejladsen påbegyndes skal der lægges besked hos en kontaktperson i land med oplysninger om, hvem der deltager i sejladsen, hvor der sejles (husk rute eller turbeskrivelse), samt hvornår turen startes, og hvornår de forventes tilbage igen. Der skal medbringes en mobiltelefon i tilfælde af uheld.

Det er hensigtsmæssigt, at der er en svamp eller en øse i kanoen til at tage det vand op, der nu engang kommer i kanoen.

Da kanoen er et forholdsvis spinkelt fartøj, så skal den behandles varsomt.
I vandet skal man undgå, at den kommer til at støde på grund. Dette gælder også ved pakning af bagage og udstyr samt ved ombordstigning. Endvidere skal man være opmærksom på ikke at støde på sten, grene, sandbanker eller lignende.

Kanoerne skal være forsynet med flydemidler i en sådan mængde og af en sådan beskaffenhed, at kanoerne kan flyde helt fyldt med vand med en belastning, der svarer til det antal personer, de er beregnet til foruden 25 kg. bagage pr. person.

På land skal kanoen altid vendes med bunden opad.


6. Sejl aldrig alene

For at opnå størst mulig sikkerhed skal der altid være mindst to kanoer ved kanosejlads.

Hvis en kano kæntrer kan mandskabet i den anden kano hurtigt hjælpe med redning.
En turkanoinstruktør 2 skal ved sejlads med store hold være opmærksom på at holde kanoerne tæt sammen – dette sikrer at der kan kommunikeres, og at man som instruktør har kontrollen. 

 
7. Sejl altid tæt ved land

Sejl altid tæt ved land - 20-40 m fra kyst.

Dette er ikke kun af hensyn til sikkerheden; men også fordi man tæt ved land ser og oplever mest.
Når du er tættere på land, har du flere muligheder for at korrigere for vind og vejr. Hvis uheldet skulle være ude, er du også bedre stillet tættere på land.