Lukning af en FDF-kreds

Når det ikke længere er muligt at drive FDF i området, kan kredsen lukkes.

Lukning af en kreds sker, når alle muligheder for at opretholde FDF-arbejdet eller genstarte efter en indstillingsperiode er helt udelukket.

Lukning af en FDF-kreds bør ske som en følge af en indstilling, der ikke kan føre til genåbning. Det er landsforbundet, der har initiativpligten over kredsen, som er indstillet. På kredsens overenskomst med landsforbundet er det formuleret en tekst vedrørende lukning. Der kan være forskellige versioner af disse tekster. Det skal sikres at der tages udgangspunkt i den gældende overenskomst.

En kreds er i udgangspunktet indstillet i to år. Hvis den ikke herefter kan startes igen foretages en lukning.  Hovedbestyrelsen træffer afgørelse om, hvad der skal ske med kredsens materiale i samarbejde med forbundssekretæren. I særlige tilfælde kan indstillingsperioden forlænges, for eksempel hvis man fortsat mener, at det på sigt vil være muligt at genstarte arbejdet, og det vil få negativ indflydelse på dette, hvis arbejdet lukkes og eventuelle kredslokaler afhændes. 

Handlinger i forbindelse med lukning af en kreds

Forbundskontoret har pligten til at holde styr på indstillede kredse og give forbundssekretærerne besked om, hvor der skal tages kontakt. Forbundssekretæren har ansvaret for at kredsen kontaktes.

Når kredsen lukker udmøntes reelt de aftaler, der er sket i forbindelse med indstillingen. Det vil normalt være:

  • Materiel sælges og/eller foræres væk til FDF-kredse og spejdergrupper i lokalområdet
  • Kredshus og hytte sælges. Overskud overføres til landsforbundets konto
  • Kredsen frigøres fra bindende aftaler (kommuner, ejerfællesskaber, kirken og så videre).
  • Likvide midler overføres til landsforbundets konto.

Ved lukningen udfyldes blanket for lukning af FDF-kreds. 

Dette sørger forbundssekretæren for sammen med folk fra FDF-kredsen.

Når lukningspapiret modtages på forbundskontoret markeres kredsen som værende lukket og overenskomster og andre filer/bilag arkiveres under lukkede kredse.