Roller og brugere af Flextilmeld
i FDF kredsen

Læs mere om de obligatoriske roller
som flextilmeld anvender fra Carla.

Som standard inviteres Carla rollerne kursusansvarlig, kasserer og kredsleder.

Når en af disse roller efter 15. januar 2016 tildeles en ny person i Carla, vil vedkommende automatisk få en invitation ved næste synkronisering, som sker en gang i døgnet ved tilmelding fra en af kredsens medlemmer eller login på kredsens administrationsside.

Fjernes f.eks. rollen kursusansvarlig i Carla, vil vedkommende dagen efter ikke længere kunne få adgang til administrationsmodulet i Flextilmeld.

Alle med rollen klasseleder synkroniseres også fra Carla, så det er muligt hurtigt at give f.eks. en væbnerleder adgang til at oprette en weekendtur. 

Kredsen kan også selv oprette eksterne brugere i Flextilmeld. En ekstern bruger er en kreds-bruger, hvor data ikke automatisk leveres fra Carla. Bemærk at disse brugeres adgang dermed skal vedligeholdes manuelt.

Brugere på Flextilmeld der oprettes fra de obligatoriske roller får som standard administratoradgang. 

Obligatoriske roller

Kursusansvarlig

Rollen bestemmes af Carla.
Der kan oprettes ubegrænset antal kursusansvarlige.

Den kursusansvarlige skal godkende eller afvise deltagere, der tilmelder sig fra kredsen. Systemmails udgår til mailadressen angivet i Carla.

Kasserer

Rollen bestemmes af Carla.
Der kan være tilknyttet en med rollen kasserer i Carla, men der kan tilknyttes flere i Flextilmeld.

Kassereren har ansvaret for at foretage betaling i administrationsmodulet når den kursusansvarlige har godkendt deltagelsen. Opgaven kan tildeles en anden ved at oprette en ny med rollen 'kasserer' i Flextilmeld - så vil begge få besked, når der skal foretages betaling.

Kredsleder

Rollen bestemmes af Carla.
Der kan være en til tre med rollen kredsleder i Carla.

Kredslederen har ingen formelle opgaver i Flextilmeld, men har som standard adgang til administrationsmodulet.
Kredslederrollen modtager ingen systemmails i forbindelse med tilmeldingsaktivitet.

Tilvalgte roller

Ledere og klasseledere

Klasseledere og andre ledere fra kredsen kan oprettes i administrationsmodulet fx. i forbindelse med administration af ture til de enkelte klasser. Ved oprettelse af ledere, der allerede har rollen klasseleder, sker der sammenkobling med Carla. Det betyder, at adgangen fjernes automatisk når rollen fjernes.