Medlemsindberetning i FDF

Alle kredse skal senest 15. januar gennemføre en indberetning for det seneste foreningsår.

Indberetningen skal ske i FDFs medlemssystem Carla og foregår i fire etaper.
Nedenfor kan du finde vejledninger til alle fire steps.

Opgaven i punkt 4 er den eneste, der kun kan løses i perioden 1.-15. januar. Opgaverne i de andre punkter kan løses løbende, ved at holde Carla opdateret. Gøres dette, så er selve indberetningen (punkt 4) hurtigt overstået.

Husk at opkræve kontingent

Løbende, og inden årets udgang, skal I sørge for, at alle medlemmer har betalt kontingent til kredsen.
Alle skal hver især personligt betale mindst 75 kr. i kontingent - hvert kalenderår. "Personligt" betyder bl.a., at kredsen ikke må betale kontingentet for medlemmerne, og at kredsen ikke må modregne kontingentet i eventuelle udgifter en leder har haft.
Medlemmerne skal aktivt betale mindst 75 kroner, og pengene skal være indgået på kredsens konto inden årets udgang. Undgå så vidt overhovedet muligt kontantbetalinger, da de er svære at dokumentere ordentligt.

Hvert år bliver en række kredse udtrukket til stikprøve, og her er det vigtigt at dokumentationen er i orden, da FDF ellers kan miste en del af tilskuddet. Hvert medlem der betaler mindst 75 kr. udløser i omegnen af 350 kr. i tilskud, så det er en god forretning at sørge for at alle betaler kontingent.

1. OPDATERING AF MEDLEMSLISTEN

I skal sikre jer, at medlemsoplysningerne i Carla er opdateret, dvs. at nye medlemmer er oprettet, og at udmeldte medlemmer er meldt ud. De fleste kredse gør dette løbende ved hjælp af funktionerne NYT MEDLEM og UDMELD.
 
Til at indmelde mange på en gang kan I benytte funktionen MASSEOPRET MEDLEMMER, og til at udmelde mange på en gang kan I benytte funktionen MASSEOPDATERING AF MEDLEMMER. Her kan I taste udmeldelsesdatoen på de medlemmer, som skal meldes ud.

Vejledning:
Masseopret medlemmer

Masseopdatering af medlemmer

Læs i øvrigt om at børn under 5 år samt flygtninge er kontingentfrie her.

2. REGISTRERING AF KONTINGENTBETALINGER

Kredsens kasserer eller en betalingsadministrator registrerer medlemmernes kontingentbetalinger i Carla. Disse registreringer danner grundlag for årets indberetning. Det kan også være I har gjort dette løbende. Vi anbefaler at bruge funktionen til masseoprettelse af betalinger, faktisk også selvom man kun skal registrere en enkelt.

Vejledning:
Registrering af kontingentbetalinger

3. KONTROL

Ved hjælp af dataudtrækket "Grundlag for indberetning" kan I se de registreringer, som danner grundlag for tallene i indberetningsboksen. Kontroller at alt er korrekt, og foretag evt. rettelser, inden I går videre.

Hav specielt et øje på de medlemmer der er under 30 år. Det er vigtigt at så mange som overhovedet muligt har betalt kontingent, og at dette er registreret. I skal naturligvis ikke registrere kontingentbetalinger på medlemmer, hvis de af en eller anden grund rent faktisk ikke har betalt.

 
Vejledning:

Grundlag for indberetning

4. GODKENDELSE AF INDBERETNINGEN

På et tidspunkt i perioden 1.-15. januar skal enten kredslederen eller kassereren godkende kredsens indberetning. Indberetningen genereres automatisk i systemet, men kredsen skal godkende at indberetningen er korrekt. Indberetningen er ikke gennemført førend den er godkendt af kredsleder eller kassereren.

Vejledninger:

Godkend indberetning

Skulle vejledningerne ikke være fyldestgørende, er du altid velkommen til at kontakte os på FDF@FDF.dk eller tlf. 33 13 68 88.

Indberetningen har stor betydning for FDF

Er du interesseret i, hvorfor der skal indberettes til landsforbundet, kan du læse mere om, hvorfor indberetningen har så stor betydning. Læs mere