Masseopret medlemmer

Hvis du skal oprette mange nye medlemmer på én gang, kan du bruge denne guide. Ved at hente en datafil i CARLA kan du indtaste alle oplysningerne i Excel og derefter indlæse alle medlemmer på én gang.

Trin 1: Hent oprettelsesfil

Du masseopretter medlemmer ved at taste medlemmerne i et specielt ark. Arket finder du i bunden af medlemslisten, hvor du klikker på MASSEOPRETTELSE.

Du kommer til en ny side hvor du klikker på "DENNE FIL"

Trin 2: Tast medlemmer i arket

Du skal nu taste de nye medlemmer i arket. Du skal taste:

  • Fornavn *
  • Mellemnavn
  • Efternavn *
  • Fødselsdato (DD.MM.ÅÅÅÅ) *
  • Køn (Skriv 'M' eller 'K') *
  • Email
  • Telefonnummer (otte cifre)
  • Mobilnummer (otte cifre)
  • Indmeldelsesdato (DD.MM.ÅÅÅÅ) *
  • Udmeldelsesdato (DD.MM.ÅÅÅÅ)
  • Adresse
  • Hemmeligt (Angiver hemmelig adresse. Skriv 'Ja' eller 'Nej') 

*) Angiver oplysninger, som er obligatoriske.  

Det er vigtigt at du bruger de rigtige formater, når du taster medlemmerne - ellers fejler indlæsningen. Værk specielt opmærksom på datoer, som skal være på formlen DD.MM.ÅÅÅÅ (fx 17.12.1999 - altså med punktummer) samt angivelse af køn, som skal være 'M' for mænd og 'K' for kvinder.

Trin 3: Gem filen

Når du har tastet alle medlemmer i arket, skal du gemme filen på din computer, inden den til sidst skal læses ind i Carla.

Gem filen med filtypen CSV, dvs. der skal stå .csv i slutningen af filnavnet.

Trin 4: Indlæs filen i Carla

Filen med de nye medlemmer skal nu indlæses i CARLA. Det gør du på samme side, som du hentede filen, du har tastet i.

Klik på VÆLG FIL og find filen på din computer

Klik på UPLOAD for at indlæse medlemmerne i CARLA.  

Medlemmerne fra arket vil nu fremgå på siden. Du kan gennemse informationerne inden du klikker på IMPORTER MEDLEMMER i bunden af siden.  

Fejler Carla ved indlæsningen, så kig først om du har overholdt formaterne i trin to - vær bl.a. opmærksom på at alle datoer skal angives i formatet DD.MM.ÅÅÅÅ (fx 17.12.1999).