FDFs datapolitik

Digital håndtering af personoplysninger i FDF

Herunder kan du læse den vedtagne datapolitik i FDF.
Den omfatter al elektronisk registrering af persondata i Landsforbundet FDF. 
Spørgsmål vedrørende dette skal stilles til FDFs forbundskontor.

FDFs DATAPOLITIK:

1.    Ansvarlig for korrekt og lovlig håndtering af personoplysninger på alle digitale tjenester udbudt af FDFs landsforbund og dets kredse er:  

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF.
Rysensteensgade 3
1564 København V
FDF@FDF.dk
Tlf. 33 13 68 88
CVR-nr.: 22 16 78 12 

2.    Ansvarlig hos FDF er, den til enhver tid ansatte, administrationschef.
 
3.    FDF anvender alene personoplysninger til at levere de tjenester, som følger af aktiviteter under foreningens vedtægtsbestemte formål eller som i øvrigt er bestilt af enten FDFs medlemmer, FDFs kredse eller øvrige brugere af FDFs tjenester.
 
4.    Oplysninger bliver gemt teknisk forsvarligt, og adgang til dem bliver overvåget.

5.    FDF overholder den til enhver tid relevante lovgivning for håndtering af personoplysninger og tager herunder regelmæssig stikprøver der kontrollerer at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger.
 
6.    FDF oplyser samtlige registrerede oplysninger på henvendelse fra den registrerede.
 
7.    Såfremt FDF ikke har et behov for personoplysningerne for at gøre et retsligt krav gældende over for tredjepart kan den registrerede altid efter anmodning herom få sine oplysninger slettet.
 
8.    Alle oplysninger, der kan anvendes til at identificere en person, bliver slettet, når det ikke længere er nødvendigt at bevare dem ud fra de hensyn, hvortil oplysningerne er blevet anvendt.


Retningslinjer vedrørende elektroniske registreringer

Om håndtering af personoplysninger
Om elektroniske registreringer
Om sikkerheden i Carla
Hvad sker der ved udmeldelse af et medlem