Kredsledelsens opgaver

Kredsens daglige ledelse varetages af kredsledelsen. Ansvarsbeskrivelsen findes i FDFs vedtægter.

 

En kredsledelses opgaver kan være meget forskellige fra kreds til kreds. Men der er nogle ting, som ifølge FDFs vedtægter ligger på kredsledelsens bord og derfor bør gælde for alle kredse. 
Det er kredslederen/kredsledelsens ansvar:

  • at de enkelte klasser/aldersgrupper besættes med kvalificerede ledere
  • at den enkelte leder hjælpes med råd og vejledning, så arbejdet med børn og unge i FDF foregår i overensstemmelse med landsforbundets vedtægter, kredsens samværsregler og under betryggende former.
  • at der i kredsen tilbydes en effektiv lederuddannelse gennem oplæring og tilbud om kurser
  • at der én gang årligt forelægges budget og regnskab for ledermødet
  • at sikre en forsvarlig løsning af kredsens opgaver.
  • at kredsens bestyrelse holdes informeret om alle forhold, der øver væsentlig indflydelse på kredsens daglige arbejde.
  • at der skabes rammer for et lederfællesskab
  • at kredsens medlemmer er registreret og ajourført i FDFs medlemssystem, der administreres af landsforbundet som dataansvarlig.