Fællesskab og relationer på ledermødet

Få en snak om den pædagogiske praksis i jeres kreds.

 

På ledermødet sætter I rammerne for jeres pædagogiske praksis i kredsen. Det er i "maskinrummet", I får lavet de fælles aftaler, så I undgår konflikter mellem og med børnene - og måske endda mellem lederne.

FDF har udviklet en række redskaber, som kan hjælpe jer i gang med disse samtaler. 

Hvis I har brug for at komme i gang med en forventningsafstemning og rundt om udviklingsmålet, skal I starte med Rundt om relationer.

Har I mere lyst til at tale om, hvordan man rammesætter det gode børnemøde og lave klare aftaler med hinanden, kan I bruge dette oplæg

Vil I sætte fokus på nye handlinger i kredsen, så kan I bruge procesplakaten, som følger med Rundt om relationer.

Hvis det virker svært at få taget hul på temaet, så overvej at få en forbundssekretær ud for at facilitere samtalen. 

Sæt fokus på fællesskab og relationer på dit ledermøde!

FDF har udgivet ledermødeindledninger, som kan hjælpe med at tage hul på snakken om, hvordan fællesskab og relationer kommer til udtryk i jeres FDF-kreds. 

Der er forslag til bibellæsninger, sang og spørgsmål til debat. 

God fornøjelse med materialet!

Fællesskab og relationer på lejr

At være sammen en hel uge sætter store krav til fællesskabet - og den enkelte.
Derfor har lederudvalget fra FDF Landslejr 2016 lavet en workshop for ledere om netop denne situation. Øvelserne kan sagtens bruges inden en sommerlejr i kredsen. 

FDF K 25 Brønshøj har spillet Rundt om relationer