Bestyrelsens opgaver

En kredsbestyrelse står for kredsens drift og administration. Ansvaret er beskrevet i FDFs vedtægter. 

 

Kredsbestyrelsen har følgende særlige opgaver/ansvar:

a. Kredsbestyrelsen skal arbejde på, at kredsens virke bliver en del af menigheden i sognet.

Kredsbestyrelsen har ansvaret for kredsens kontakter til menigheden i sognet, forældregruppen, offentligheden samt andre foreninger og organisationer.

Kredsbestyrelsen er ansvarlig for, at der etableres aktiviteter for forældregruppen, og at forældre engageres i arbejdsopgaver under hensyn til kredsens behov og muligheder.
 
b. Kredsbestyrelsen har over for landsforbundet ansvar for kredsens økonomi og er pligtig for hvert regnskabsår (kalenderår) at føre et fuldstændigt regnskab, der revideres af den valgte revisor. Det reviderede regnskab skal indsendes til forbundskontoret inden 15. marts.

Hvis kredsen offentliggør beretning om arbejdet, kan den indeholde revideret regnskab.

Størrelsen af medlemmernes kontingent til kredsen fastsættes af kredsbestyrelsen.
 
c. Indberetning til landsforbundet og landsdelen skal ske hvert år inden den dato, der er fastsat af forbundskontoret. 

Indberetningen skal ske på grundlag af kredsens medlemmer.

Dokumentation for det indberettede i form kontingentbetalinger opbevares i minimum 5 år for eventuel offentlig medlemskontrol.

Det af landsmødet fastsatte kontingent fra kredsen til landsforbundet indbetales kvartalsvis.

En nystartet kreds er fritaget for kontingent de første 8 hele kvartaler efter overenskomsten er underskrevet.

d. Kredsbestyrelsen skal opfylde de forpligtelser, som den har påtaget sig ved kredsens optagelse i landsforbundet i henhold til overenskomsten og efterkomme de beslutninger, som træffes af landsmødet og hovedbestyrelsen.

e. Køb og afhændelse af faste ejendomme, pantsætning af faste ejendomme og ejendomme, der er opført på lejet grund, samt disposition over legater og fonde, der medfører ændringer i fundatser, er kun retsgyldige, når de på et kredsbestyrelsesmøde er vedtaget med mindst 2/3 flertal og i øvrigt ikke strider mod den overenskomst, der er indgået med landsforbundet.

f. Etablering af kreditfaciliteter for en kreds i form af optagelse af lån, etablering af kassekredit med pengeinstitutter og lignende skal ligeledes vedtages af et kredsbestyrelsesmøde med mindst 2/3 flertal.

g. Kredsbestyrelsen kan tildele landsforbundets æresnål i sølv til personer, der har ydet en særlig indsats i kredsen.

h. Kredsbestyrelsen er pligtig til at indsende materiale til landsforbundet, når der anmodes om dette, til brug for revision af regnskaber og medlemstal.

Husk at indsende regnskab for 2016.